Min mand startede på et nyt job her i sommers. Et rigtig godt arbejde har han ikke haft siden at mobil-branchen kollapsede i Danmark og alt blev til det plastik lavet ude i Asien. Et eller andet sted håber jeg at verdenen finder overskud til at straffe Asien for denne pandemi og trække produktionen hjem igen.
Ja. Varerne bliver nok dyrere, men det må vi lære at leve med. Jeg læser hvordan de fører sig frem dernede og de har glemt deres plads. For et århundrede siden slog alle lande af betydning sig sammen og satte dem på plads. England, Tyskland, Frankrig, USA, Rusland og Japan besluttede sig alle at lære Kina at verdenen vil have fri-handel og efter nogle slag mellem de forskellige hærer og oprørsgrupper lærte Kina af gå i takt.
Det har de tilsyneladende glemt og selvom man nu ikke løser konflikter på samme måde mere nu hvor Kina har Atomvåben, så mener jeg stadig at FN burde gå ind i sagen og konsekvensen om nødvendig så må være at verdenens lande trækker deres produktion hjem og lader dem sejle i deres egen sø.
Selv her i Danmark har vi mærket det. Det lød selvfølgelig helt forkert når Trump sagde at han ville købe Grønland. Hvis han nu i stedet havde talt om hvor farligt det er at Kineserne rejste til Grønland og drak de lokale korrumperede og forsumpede politikere under bordet hvorefter de kunne få lov til at hente Uran til spotpris, havde vi Danskere nok bedre kunne forstå ham.
For der er grund til at være bekymret.
Med hensyn til min mand, så kan han passe sit arbejde, men Coronaen spænder ben for hans muligheder for en karriere i virksomheden for uden julefrokost kan han ikke lære hvem han skal underkaste sig for og hvem som fortjener at blive overset. Det er svære tider. Pandemien kommer til at sætte sine spor – også her.
Bentes hjemmeblog's Blog 