Set i lyset af den seneste debat omkring teenage druk vil jeg kørt forklare hvordan at reglerne er i vores hjem.
Vi har været naive at tro at man opdragede unge på samme måde i andre lande, der umiddelbart burde ligne vores, men vi blev grumme overrasket. Det har kostet – ikke mindst min datter har betalt en høj pris, hvor at hendes frihed blev berøvet i nogle uger, men nu er vi på rette vej.
Vi har det princip i vores hjem at når børnene er konfirmeret, så må de drikke alkohol. Før konfirmantionen er det helt udelukket.
Når de er konfirmeret, så må de tage moderater mængder ud af huset til diverse fester. Vi så helst at vi slap for at købe alkohol til dem, men når nu staten har besluttet sig for at give os denne byrde, så må vi bøje hovederne for centralregimet over i København og gøre hvad vi kan for vores børn.
Næste år bliver det nemmere. Datteren starter formentlig i Gymnasiet og så er der fredagsbar. Vi er lidt i tvivl om hvilket gymnasium hun bør vælge, men vi vil se på det sociale miljø og så få justeret hendes mål i livet til at det passer med et gymnasium, der kan tilbyde det rette miljø for hende.
Vi håber med vores tiltag at det kan stoppe hende fra at opsøge de typer, der allerede i dag hænger ud ved skolen og sælger piller. Vi kunne godt vie vores liv til at bekæmpe disse typer, men dels vil der være repræssalier imod hende og hendes bror og dels er pushere ligesom herreløse katte. Fjerner du en, så overtager en anden reviret. Med hendes bagage – vi har selv via vores set i bakspejlet egoistiske valg skabt nogle af dem – så er risikoen for at stofferne bliver valgt til stor.
Vi forstår os imidlertid ikke på stoffer. Vi forstår os på alkohol. På alkohol er der en varedeklaration og den passer på indholdet i 99,95% af tilfældene. Derfor mener vi os trygge ved at vælge det onde, hvor at det er nemmest for os at støtte.
Det er i den forbindelse at de seneste dages ny-kristne kampagner bekymrer os. Det lugter lidt af de skrækhistorier man læser om fra USA, hvor at man forbyder alkohol for unge i en grad så Danmark bliver at sammenligne med Saudi-Arabien for de unge.
Der er vitterlig intet problem at tale om medmindre at vi taler om en general mangel hos forældrene til at sige fra.
Forbyder vi alkohol, så kommer der nye trusler på banen. Jeg har læst de danske debat-tråde. Jeg har ikke mindst læst rådgivningssider for udenlandske forældre.
Konklusionen er klar i mit hovede. Man har trængt tobakken retur. Især for de unge. Mange efterskoler (aktuelt fordi at vi netop har befriet min datter fra en) har forbudt rygning selvom at loven klart sidestiller et opholdssted med et hjem.
Nu skyder man så efter alkohol, men hvad så?
Det næste bliver vel overvægt eller afhængighed af elektroniske medier. Jeg så en fuldstændig latterlig blog på Engelsk om en mor der bare ikke slukker for ungens computer. Hvad hun ikke ofrer økonomisk på et problem der kort kan klares med et verbalt “nej”. Hun fængsler faktisk sit barn for et ganske ubetydeligt problem.
Det samme med denne mor som har en halvtung datter. Ja, hun har lidt igennem sit liv. Hun har mistet sit ene barn, men den 13 årig datter står jo ikke i køkkenet alene og laver mad til sig selv. Nok så lang tid på Wellspring Academy med efterfølgende operation på grund af for kraftigt vægttab for hurtigt kan ikke ændre på det faktum at det er moderen der må træde i karakter.
Faktum er at man fik held med at tryne rygere. Nu går jagten efter dem, som nyder alkohol. Når dette problem er væk, så bliver det overvægt eller for meget tid forbrugt på computeren. Der vil altid være nogle at forfølge.
Intolerancen trives i Danmark
