I hvertfald hvis man skal tro Berlingske Tidende i dag:
Sårebare unge “smugles” ind på efterskoler
Sandheden er at kommunen ikke skulle have haft lov til at deportere hende. Det var ansvarsfraskrivelse. Vi betaler mange penge i skattekroner til vores kommune og så var det mindste man kunne kræve at der var et prisbilligt tilbud indenfor kommunegrænsen til hende.
Men som altid i den kommunale administration går sagsbehandlingen ud på at fjerne et problem fra skrivebordet istedet for at løse det. Prisen for den manglende lyst til at få gjort noget med sagerne kom min datter til at betale. Tæt ved to måneder måtte hun tilbringe på en skole flere byer væk i et miljø beskråret fra de fleste livsindtryk unge på hendes alder normalt oplever.
Røvet fra sit netværk af venner og familie levende i et miljø med regler så strenge at det kun er i fængsler at man ser det værre. Jeg kan dårligt beskrive det.
Nu har vi hende hjemme igen. Der er så småt ved at komme orden i skolegangen og så skal det pludselig gøres til et problem at mange som hende dropper ud fra efterskolerne. Nok så meget overdragelse fra Folkeskolerne til Efterskolerne hjælper ikke på dette problem. Problemet er at de i det hele taget er på skolerne.
Vi har bidraget til vores datters problem på grund af en hvad vi i dag ved var en uovervejet beslutning om at bo et år eller mere i udlandet. Vi ved det godt, men vi er ikke en problem-familie. Vi vil vores børn det godt og vi støtter aktivt op omkring dem. De går ikke for lud og kold vand. Der var ingen grund til at hun skulle rives ud fra disse trygge gode kår.
Vores datter var ikke smuglet ind på sin efterskole. Hun var fjernet i fuld offentlighed til et fjernt og afsondret sted.
Nu er hun hjemme. Det er vi glade for. Vi er ved at samle stumperne op.
Hvis politikerne skal gøre noget, så reducer antallet af efterskoler ved at beskære tilskuddet så kommunerne får vanskeligere ved at financiere disse forvisninger og de børn som går på efterskolerne virkelig ønsker at være der.
Så løser problemet med unge som dropper ud sig også.