For godt en måneds tid siden ringede datteren hjem for at spørge om hun måtte tage med en veninde til noget prøvetræning. Venindens familie er en meget aktiv familie og de kaster deres børn ud i al slags fritidsbeskæftigelse, hvilket jeg selvfølgelig finder acceptabelt da alle familier i princippet må leve det liv de vil have, så længde at de ikke generer andre.
Vores datter har aldrig vist interesse for sport og endnu mindre for fodbold, som prøvetræningen drejede sig om.
Når men det kunne ikke skade.
Datteren tog afsted og i modsætning til kammeraten ville hun gå til det. Vi skulle ud og købe benskinner som det eneste og måtte datteren ønske at gå til det, så ville klubben sende et girokort.
Hun har nu gået der i 3-4 uger og et par sko blev det også til. Denne uge er den første som hun har været fraværende og det ser ud til at det blev permanent idet at hun blev taklet (bold imellem) og pludselig var det hårdt.
På sin vis er jeg tilfreds med at det er ovre. Hun har lært en vigtig lektie om at man ikke umiddelbart skal lade sig imporere og række ud efter ting, når chancen byder sig. Man skal tælle til 10, vurdere risisi og når man så har tænkt over tingene i en måneds tid og nyhedens begejstring har lagt sig, så kan træffe en kvalificeret beslutning på fakta istedet for følelser.
Vort ophold i Australien lærte os første dette i en moden alder og hvor meget lidelse kunne vi ikke have sparet os selv for, hvis vi havde ladet tvivlen råde i tide og var blevet hjemme.
Nu vil nogle spørge om det så ikke var ærgelige penge at ofre ca. 1.000 kr. for sokker, benskinner og sko?
Svaret er nej? Vi må ikke glemme at vores børn vokser op i en anden tid end os. De vokser op i en tid, hvor at de kan se det svigt som regeringen har lavet over for os i den forrige generation. Der er ingen grund til at de skal kæmpe så hårdt for tingene som vi har gjort, når der ikke venter dem en belønning for deres indsats til slut.
Min datter lærte en værdifuld lektie som hun kan bruge senere i livet og det er alle pengene værd.
Nu kan hun fokusere på sin skole, sin kanin i klubben, få set sine serier i fjernsynet og så på at sove noget mere. Hun har kørt sig selv for hårdt og at blæse med mel i munden kan ingen overkomme.
Det er en god tid vi lever i.
